Seneste nyt
Billede beskrivelse

Hjørring Håndbold fik stor succes til julecup

03. januar 2025 kl. 06.01

HJØRRING: Hjørring Håndbold deltog med stor succes i årets Vendsyssel Jule Cup, hvor klubben stillede op med hele otte hold fordelt på forskellige rækker og årgange. 

Traditionen tro var turneringen præget af god stemning og gensynsglæde blandt spillere, trænere og forældre.

Billede beskrivelse

Begge U11-pigehold imponerede ved at nå finalen og sikrede sig henholdsvis guld- og sølvmedaljer. Også U13-drengene hentede guld, mens U15-pigerne leverede en imponerende præstation ved at vinde guld i U17-rækken.

Selv om medaljerne var en stor bonus, var det det gode spil, det stærke sammenhold og den hyggelige stemning, der gjorde turneringen til en særlig oplevelse for alle deltagere.

Billede beskrivelse
Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste