Billede beskrivelse

Generalforsamling i Hjørrings Aktive Kvinder

14. februar 2023 kl. 08.01

Hjørrings Aktive kvinder afholdt for nylig generalforsamling på Vendelbohus, hvor 132 medlemmer deltog. Der er pt. 272 medlemmer i foreningen.

- Formand Else Nielsen kom i sin beretning ind på de svære tider som verden har og befinder sig i mht. corona, krig og inflation.

- Hvor der pt. måske ikke er så meget at gøre godt med, så er foreningens medlemmerne alligevel flinke til at støtter godt op om arrangementerne. Til vores arrangementer har der været i gennemsnit 94 deltagere, lyder det.

- Der er blevet afholdt 12 arrangementer i 2022, hvor vi blandt andet var ude og se Hybengården, Centralkøkkenet, Kvickly og Tina Risager i Sindal.

- Så har vi haft mange spændende foredrag som for eksempel Rosa Kildal kendt fra bagedysten, det var et tilløbsstykke hvor der mødte 142 op. Vi havde også besøg af Familien på farten, der fortalte om deres tur til Canada og julehygge med Præst Henrik Bang-Møller.

- Vi fik også afholdt vores 100-års fødselsdag med 2 års forsinkelse, en helt igennem fin aften med 167 medlemmer - der blev serveret en rigtig fin fest menu fra Golf Cafeen og underholdning af Agnes og Edit.

Der var valg til bestyrelsen: Else Nielsen, Elsebeth Jørgensen, Anette Mariegaard Olesen og Elin Christensen, som alle blev genvalgt.

Efter generalforsamlingen var der banko og til slut kaffe og lagkage fra Ørnbøll.

Billede beskrivelse

Efterfølgende blev bestyrelsen konstitueret således:

Formand: Else Nielsen

Næstformand: Elsebeth Jørgensen

Kassér: Lone Steen

Sekretær: Annette Mariegaard Olesen

2 sekretær: Michaela Braad

Indkøber: Else Marie Kodahl Nielsen

Pr: Elin Christensen.

Hjørring Aktive kvinder støtter på skift fire foreninger, som får 5000 kroner plus et indsamlet beløb fra vores generalforsamling. Det er:

Julemærkehjemmet i Hobro, Hospitalsklovnene, kræftramte børn og Ønskefonden.

Alle donationer går udelukkende til lokalafdelinger. Med undtagelse af julemærkehjemmet - det er Hobro som modtager dem.

I 2022 var det julemærkehjemmet som fik 6955 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste