Emma er allerede godt i gang med at bygge en ekstra uddannelse, som vippe-teknikker, oven på frisøruddannelsen. Arkivfoto: Bente Poder
Mennesker

Sissel Lillevik: - Vi leder altid efter dygtige frisør-svende, men vi tog et valg

11. januar 2022 kl. 15:06

Hos Frk. Lillevik er dét, at uddanne elever i frisørbranchen, en stor del af salonens DNA.

- Vi leder altid efter dygtige frisør-svende, men da der bliver udlært færre og færre frisører, tog vi for år tilbage et valg om, at vi skal uddanne vores egne dygtige frisører og det går rigtig godt.

- Vores sidste udlærte, Sisse Sanderhoff, er det perfekte resultat af vores valg for år tilbage. Nemlig en virkelig faglig dygtig frisør, der kan lige præcis det, vi ønsker i vores virksomhed, nemlig at sætte vores gæster over alt andet. Det er præcis det vi søger og det har vi sidst visualiseret i vores nye slogan: ”In My Head Just You”, lyder det fra Sissel Lillevik i en pressemeddelelse fra salonen.

Emma er ny mester-elev

Sidste skud på stammen hos Frk. Lillevik, er salonens nye mester-elev – Emma Juul Nielsen.

Sidste skud på stammen hos Frk. Lillevik, er salonens nye mester-elev – Emma Juul Nielsen.

Emma er født og opvokset i Hjørring og kommer nærmest direkte fra HF-studiet, som blev afsluttet i sommeren 2021.

- At hun har været igennem en gymnasial uddannelse og samtidig har arbejdet i en lokal vinbutik og fået service-opdragelsen dér, er en kæmpe fordel, og det er vi rigtig glade for. Det giver Emma en god ballast i forhold til at være en del af en virksomhed, som hver dag arbejder benhårdt på, at alle gæster skal have en oplevelse ud over det sædvanlige.

- Vi glæder os enormt meget til at lære Emma alle kroge af det her vidunderlige fag, siger Sissel Lillevik

En drøm, der voksede

Når man spøger Emma, hvorfor hun lige har valgt netop frisørfaget er svaret klart:

- At blive frisør, er en drøm der har vokset sig større og større over de sidste år. Jeg vil være aktiv og lave noget med hænderne. Jeg har altid været tiltrukket af frisørfaget, og elsker nye udfordringer og dét at være kreativ, siger Emma i pressemeddelelsen.

- Derudover elsker jeg at have med mennesker at gøre og samtidig gøre dem glade og tilfredse. Og præcis det vil jeg arbejde hårdt på, nemlig at give dem den ekstra oplevelse. Jeg elsker også at lære noget nyt for hver dag, der går, hvilket jeg synes, man gør i frisørfaget, siger Emma.

- Så nu er det bare om at få arbejdshandskerne på og komme i gang og give alle vores gæster hos Frk. Lillevik den bedste oplevelse. Det håber jeg på at kunne gøre i mange år frem over, tilføjer Emma.

Vipper i fokus

Emma er allerede godt i gang med at bygge en ekstra uddannelse, som vippe-teknikker, oven på frisøruddannelsen.

- Det er en uddannelse vi tilbyder ekstra til vores elever. Her lærer de at lave lash-lift og eyelash ekstensions, samt alt andet der rammer gæsternes øjne og ansigt smukt ind, forklarer Sissel Lillevik.

- Og efter jeg gav Emma saksen i hånden første gang, kunne jeg se talent. Emma er allerede godt i gang med at klippe alle de skønne herrer, som vi desværre ikke har haft tid til i den sidste lange periode. Det har vi nu, tilføjer Sissel Lillevik.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu