Billede beskrivelse

Der var fuldt hus til mad- og musikarrangement

20. februar 2025 kl. 06.02

HIRTSHALS: Der var 40 deltagere til Musik- og Madaften i Strandsalen lørdag aften den 15. februar.

Vinterfestivalen i Hirtshals var rykket ind i Strandsalen på Vodbindervej, hvor der var hygge med mad og musik hele aftenen.

Billede beskrivelse

Den nye trio fra Restauration Munch, bestående af kokkene Anders Gotsæd, Tu Tran og Dan Søndergaard, stod for madlavning og servering i Strandsalen denne lørdag aften.

Trioen åbner i øvrigt Restauration Munch i Tornby den 2. april, og Anders Gotsæd glæder sig til at starte restauranten op igen med hele programmet efter den tidligere restauratør, Lene Kongerslev.

Billede beskrivelse

Musik og sang blev leveret af duoen Anders Jensen og Otto Bang Carlsen, som kalder sig Odder Von Clodder. De to herrer leverede sange af en helt unik kunstnerisk kvalitet, blandt andet om og fra én af historiens største skikkelser, selveste Tordenskjold.

Derudover spillede de også sange fra en anden stor kunstner i dansk musikhistorie, nemlig Kim Larsen, samt fra en af Nordjyllands store nulevende kunstnere, Niels Hausgaard. Duoen sang og spillede helt akustisk, og musikken klingede fantastisk godt i den nye Strandsal på Vodbindervej.

Desværre var arrangørerne af Vinterfestivalen, Sarah Munch og Mads Halle Bruun, ramt af influenza og kunne derfor ikke være til stede denne aften med mad og musik i Strandsalen i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste