Utrættelig kok fejret
Gæsterne væltede fredag eftermiddag ind på Vendsyssel Teater for at hylde 60 års fødselar Uffe Nielsen.
Receptionen blev naturligvis holdt i teatercafeen, hvor han er restauratør og kendt for sin energi.
- Jeg er omgivet af topenergiske folk til hverdag - både her i teatret og derhjemme, men jeg tror alligevel, at du tager prisen, lød det fra teaterdirektør Lars Sennels.
Også Kokkelandsholdets direktør Sten Slot kaldte Uffe Nielsen en ildsjæl og priste hans "motor", som fik ham til at ligne reklamens utrættelige Duracell-kanin. De to har arbejdet sammen i syv år.