Ugens digt: Vemod sagte nynner

Vemod sagte nynner

Så sagte vemod nynner

når lyset vandrer bort

når solens sidste stråler

de maler himlen sort

det gør mig ondt når dagen

den visner for min fod

og nattens mulm og mørke

spadserer mig imod

Lyt nattetiden starter

sit tunge åndedræt

og puster til den flamme

som virker bleg og træt

der fældes tit en tåre

når dagen er forbi

og vemod sagte nynner

en sidste melodi

På havet bølgen sukker

og går til sidst til ro

mens vemod sagte nynner

vi danner par vi to

i søvnens milde verden

vi finder ro og fred

vi vugger lidt og drømmer

om lys og evighed

Poul Jansen, december 2018