Tokon Hjørring i kamp
Årets turneringer er skudt i gang med medaljer og et nært forestående U21 EM for Tokon Hjørring.
2018 er ikke mere end 20 dage gammel, da den første medalje kæmpes hjem, og på årets 21. dag er en pokal kæmpet hjem også.
Lørdag d. 20. januar er en række af Tokon Hjørrings elitekæmpere afsted til Ishøj Karat Cup, hvor Huy Bao kæmper sig til en flot sølvmedalje i U21 Mænd -60 kg. De to finalister kæmper á point, men en den nye pointregel gør, at Huys modstander vinder kampen, da han scorer det første point.
Dagen efter er det de yngre kæmperes tur og her kæmper Malthe Beltoft sig i finalen i U14, -50 kg, hvor han hiver en sejr hjem, inklusiv en pokal, til Tokon.
For Huy Bao skal med det danske karatelandshold kæmpe ved dette års U21 EM, som i år afholdes i det famøse Sochi, Rusland. Turneringen er fra d. 2-4. februar, hvor de bedste karatekæmpere fra hele Europa er repræsenteret. Der bliver kamp til stregen!
Huy Bao har trænet intensivt op til denne store turnering, og har i den forbindelse brugt Ishøj Karate Cup, som en platform til at se, hvor god den fysiske såvel som den mentale form er, og som det viste sig i Ishøj, er Huy top tunet til U21 EM.
Der ønskes det danske karatelandshold og i særdeleshed Tokon egen Huy Bao held og lykke i det russiske. OSS