Svedig fredag til lands og til vands

Hjørringskolens ældste elever havde fælles idrætsdag for første gang

14. juni 2019 kl. 16.03

HJØRRING: Op mod et halvt hundrede elever fik fredag sved på panden, da Hjørringskolen holdt idrætsdag for de ældste elever.

Sommervejret har hidtil været en noget svingende fornøjelse, men arrangementet havde fundet en vejrmæssig lomme med tørt og solrigt vejr for eleverne, der som fællesnævner har særlige behov.

Dog undgik eleverne ikke at blive våde: Efter opvarmningen var der nemlig svømning på programmet i UCN’s svømmehal på Skolevangen, inden det gik løs i Park Vendia. Her skulle der først cykles, inden der blev rundet af med løb på atletikstadion.

Dermed skulle grunden være lagt til en god appetit - og der vankede da også sandwiches til eleverne, da de kom i mål.

Hjørringskolen er en samlet organisatorisk enhed, som indbefatter alle specialklasser i Hjørring kommune.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste