Storke på visit på mark ved Gølstrup
GØLSTRUP: Seks storke valgte forleden at slå sig ned ved Gølstrup mellem Hjørring og Løkken, hvor NORDJYSKEs fotograf forevigede dem.
Storkene blev spottet på en mark ved Løkkensvej ud for nummer 706.
Det er ikke hver dag, at så mange storke vælger at lægge vejen forbi Vendsyssel, og om nogle af dem finder naturen nord for fjorden så indbydende, at de slår sig ned, må tiden vise.