Livet her

Kvinde stoppet for spritkørsel - sigtet for vold mod betjente

En kvindelig bilist bliver både sigtet for spritkørsel og vold mod tjenestemand

22. januar 2022 kl. 06:02

HUNDELEV: En kvinde sidst i 30'erne blev fredag aften omkring klokken 21 stoppet på grund af slingrende kørsel på en strækning lige nord for Hundelev ved Hjørring.

Betjentene kunne konstatere, at kvinden var tydeligt beruset - og tilsyneladende meget utilfreds med at blive stoppet. Derfor både slog og sparkede hun betjentene, der blandt andet måtte tage peberspray i brug for at pacificere hende.

- Derfor sigter vi hende ud over spirituskørsel også efter paragraf 119, vold mod tjenestemand, fortæller vagtchef René Kortegaard-Jensen, der lørdag morgen endnu ikke havde fået svar på blodprøven, der skulle fastslå kvindens promille.

Lørdag morgen var kvinden igen løsladt.

Se også
Overså rødt lys: Bankede op i holdende biler
Se også
Skarpt sving og stendige sendte bil om på taget

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu