Der var gensynsglæde på Vittrup Fri Fagskole da eleverne vendte tilbage. Coronapasset var klar. Foto: Privatfoto
Livet her

Stolt skoleforstander kniber sig i armen

14. januar 2022 kl. 06:30
Der var gensynsglæde på Vittrup Fri Fagskole da eleverne vendte tilbage. Coronapasset var klar. Privatfoto
Eleverne indtog hyggehjørnet og så var der lejlighed til et lille slag kort. Privatfoto
- Det er en lettelse for alle, at vi nu kan åbne dørene, og alle elever og ansatte kan være fysisk til stede, fastslår Casper Nellemann.  Arkivfoto

Efter en god juleferie er Vittrup Fri Fagskoles elever vendt tilbage til skolen.

Under normale omstændigheder ville man kunne se frem til en god, lang periode, hvor undervisningen målrettes; brancheafklaring, prøver, praktikker og meget mere, frem mod sommerferien.

- Men denne juleferie har været en smule anderledes, i og med at coronaretningslinjer har holdt elever og ansatte hjemme ekstra dage, og vi har måttet lave fjernundervisning, fortæller forstander Casper Nellemann.

- Det fungerer ok, men det er nu en lettelse at for alle, at vi nu kan åbne dørene, og alle elever og ansatte kan komme retur.

Eleverne kom tilbage i sidste uge, og gensynsglæden har været stor.

- Vi håber alle, at det nu er slut med afbrydelser i hverdagen, så vi kan se frem mod sommerferien med mulighed for at skabe et stabilt og trygt miljø for eleverne, siger han.

Stolt over resultater

Det forgangne år på Vittrup Fri Fagskole, har budt på stabilisering og modning af skolen.

Der er blevet arbejdet med udvikling af skolens dokumentationssystem, professionelle samarbejde og elevernes trivsel. Forstander Casper Nellemann udtrykker stor tilfredshed og stolthed over de resultater skolen har skabet i 2021.

- Vi ser nu frem mod et spændende år og endnu mere optimering på vores tilbud, sådan vi også i fremtiden kan hjælpe unge mennesker til trivsel og til at mestre livet som ung voksen.

Klædes på til job

Vittrup Fri Fagskole er en skole, der skaber et undervisnings- og fritidsmiljø, der tilgodeser, at alle er forskellige. Eleverne bliver klædt på til et fremtidigt job eller en uddannelse.

Med en praktisk tilgang til læring oplever eleverne et spændende miljø, der sætter det enkelte individs evner, både på det faglige, praktiske og personlige plan i spil.

Nærmiljøet omkring skolen, danner fortsat krumtap for skolen. Der arbejdes hele tiden på at skabe synergi for alle, som er interesseret i at samarbejde og skabe praktikpladser til eleverne.

Kniber sig i armen

Vittrup Fri Fagskoles trofaste skolekreds er med til at gøre, at skolen og historien omkring den udvikling der er skabt på fire år, er helt unik.

- Der er fortsat dage, hvor jeg kniber mig i armen og konstaterer med stolthed, at det faktisk er lykkedes med at skabe den skole jeg drømte om, siger forstanderen.

- Der er rigtig mange faktorer som spiller ind i successen, men den enorme lokale opbakning, Sparekassen Danmarks enorme tro på os, er bare to af de faktorer som gør, at vi er lykkedes.

- Jeg glæder mig til et år, hvor vi forhåbentlig ikke skal nedlukkes mere, og vi kan fortsætte den opadgående kurve, slutter Casper Nellemann.

Nyeste