Billede beskrivelse

Stærkt drama

31. maj 2017 kl. 05.07

Af Emilie Bjerg

Madeline er syg. Hun har ingen immunforsvar, og bliver syg af den mindste årsag. Hun bor i et hus med sin mor i Sydcalifornien kun fem kilomenter fra stranden, som hun aldrig har set, men som fylder alt i hendes hverdag. At se havet er hendes største ønske, men Madeline har ikke været udenfor en dør siden hun var 1 år - inden hun blev konstateret syg. Madeline var meget syg som lille, og fordi hendes mor er læge blev hendes sygdom konstateret i en tidlig alder, hvilket gav hende en chance for at lære sygdomme at kende inden den ville overtage hendes liv. Til Madelines held flytter den søde og flotte fyr Olly ind ved siden af. Olly har værelse overfor Madeline, og de begynder at skrive sms’er og sætte sedler på vinduerne for at kommunikere. I sin fritid skriver Madeline boganmeldelser på nettet og bygger små modeller af biblioteker, cafeer og andre offentlige steder. Hver gang hun har bygget en ny model færdig, placerer hun en lille astronautfigur inde i modellen. Madeline sammenligner sig selv med en astronaut. Hun bruger astronauten og hendes modeller til at gennemgå tanker og scenarier i hovedet. Hver gang hun har en samtale med Olly på sms bliver det til virkelighed i hendes hoved i en af modellerne, hvor der altid er en astronaut til stede.

Madeline ønsker mere end noget andet at møde Olly, så hun får lokket hendes sygeplejerske til at lukke ham ind. Madelines mor opdager dette, og hun sørger for, at det ikke sker igen. Hjemme hos Olly har familien det ikke så godt. Ollys far er alkoholiker, og han behandler ikke Ollys mor godt. Da Olly konfronterer sin far, som slår ham på åben gade, hvilket forsager Madeline til at løbe ud af huset, for at sikre sig at Olly har det godt. Det ændrer alt - pludselig er Madeline ude i friheden, og hun skal nu stå ansigt til ansigt med en masse udfordringer.

"Alt eller Intet" er biografens nyeste bud på en rigtig kærlighedsfilm. Madeline møder bump på vejen, og kæmper hver dag med en sjælden livstruende sygdom. Madeline og Ollys rejse er fyldt med forbudt kærlighed, vold og sygdom. Men kan kærligheden klare alt? Er Madeline villig til at satse alt på nabodrengen, når det samtidig betyder, at hun kan miste alt?

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste