Spejdere til juleafslutning
KFUM-spejderne i Bistrup gruppe har holdt juleafslutning i Bistrupkirken.
Over 140 deltog. Og det er vist nok rekord i spejdergruppen.
Efter en kort gudstjeneste i kirken var der dans om juletræet.
Ovenpå æbleskiver og varm chokolade, blev der uddelt 25 års stjerner til Agnete Thomsen og Daniel Vestergård. De har begge været meget aktive gennem deres spejdertid og ydet en kæmpeindsats.
En hemmelig gæst dukkede op forklædt som nisse og delte poser ud til alle børnene. Som sædvanlig var det Forældre-Venneforeningen, der stod for servering og juleposer.
Nu holder spejderne juleferie, men gruppen sælger som sædvanlig flotte juletræer ved Rema 1000 i december.