Søndags Cafeen er snart tilbage i Lørslev

19. april 2019 kl. 08.47

LØRSLEV: Søndagscafeen er tilbage i Lørslev Café og Kulturhus på Ugiltvej 883 i Lørslev.

- Den 28. april vil lokalegnens mest talentfulde damer inden for kager, kaffe og godter, byde dig indenfor til lækkerier og hygge, fortæller Heidi Hodgson fra cafeen.

Søndags Caféen har åben fra kl. 13:30 og serverer til kl. 17:00, så kom og hyg dig med en masse skønne mennesker, eller tag dine egne med. Hvor længe du bliver, og hvornår du kommer, bestemmer du helt selv.

- Mens du er der, byder Anne, Eva & Lene på kaffe, the og varm chokolade med flødeskum, som du kan købe til fornuftige priser. Du vil blive fristet til at købe og smage de hjemmebagte boller, og forskellige slags lækre kager, som med kærlighed er blevet bagt til denne dag; blandt andet en vaskeægte gammeldags lagkage som mormor lavede den, slutter hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste