SHI-drenge samler ind til Barcelona-tur
De har tilmeldt sig Spar Nords "10 til forskel", hvor der hver måned uddeles 10.000 kroner til lokale projekter
14. april 2018 kl. 13.28
HJØRRING: SHIs U13 Drenge spiller til dagligt fodbold i Højene, og holdet består af spillere samlet fra hele Hjørring og oplandsbyer så som Bjergby og Astrup.
På holdet lægges der vægt på det sociale og godt samarbejde, men de kan så sandelig også spille fodbold og de har deltaget i mange turneringer og blev for nyligt Nordjyske Mestre i indendørs fodbold.
Nu vil de gerne prøve at deltage i en international turnering, og valget er faldet på Costa Brava Cup i Barcelona i efterårsferien til oktober.
Der har været god opbakning til turen fra forældrenes side, så de er alt i alt 25 drenge som skal afsted, og alle glæder sig til at prøve kræfter på udenlandske baner.
Alle drengene gør en stor indsats for at tjene penge til turen, og de har indtil videre solgt lodsedler for Diabetesforeningen, stået i pølsevogn og hjulpet i Føtex i Hjørring med at pakke varer i poser, som en ekstra god service for kunderne i Føtex.
De har også her i april tilmeldt sig Spar Nords 10 til forskel, hvor der hver måned uddeles 10.000 kroner til lokale projekter.
Hele pengebeløbet går til de projekter, som får flest stemmer i den pågældende måned. Dette vil være et velkomment tilskud til drengenes tur, og SHI opfordrer t alle i Hjørring og omegn til at gå ind på hjemmesiden www.10tilforskel.dk og støtte drengene fra Højene med en stemme.
Det er ganske gratis og kræver kun at at man har en mobiltelefon.
- Støt op om disse lokale drenge og giv sin stemme - drengene bliver glade og det tager kun to minutter.