SE FOTOS: 1000 til julemarked på museet

VHM diskede op med alt lige fra hestevognskørsel til ænder, der blev slagtet

26. november 2018 kl. 15.05

HJØRRING: Intet mindre end 40 boder kunne gæsterne besøge, da Vendsyssel Historiske Museum i weekenden holdt julemarked både lørdag og søndag.

Dagene blev blandt andet krydret med korsang, hestevognskørsel og en erkendelse af, at ænderne ikke lander af sig selv i supermarkedets kølediske: Fjerkræavler Raunsmed slagtede nemlig ænder på gårdspladsen.

Omkring 1000 besøgende gæstede julemarkedet. der havde premiere i 2016 - i 2017 blev det ikke holdt, men Vendsyssel Historiske Museums direktør, Anne Dorthe Holm, regner med, at det nu er kommet for at blive.

I løbet af markedet blev der også solgt lodder i en tombola. Overskuddet - omkring 5800 kroner - går til hospitalsklovnene på sygehuset i Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste