Se billederne: 325 deltagere til kvindeløb

Sct. Catharinæ Løbet blev gennemført onsdag aften - i år gik ruten uden om kirken

20. marts 2019 kl. 22.01

HJØRRING: Kvindeugen i Hjørring Handel bød onsdag aften på kvindeløbet - Sct. Catharinæ Løbet, og hele 325 motionister deltog.

100 kvinder gik ruten på fem kilometer, mens resten løb halvmaraton, ti kilometer og fem kilometer.

Turen var tilrettelagt i Hjørrings midtby og grønne områder. Ruten gik sidste år gennem Sct. Catharinæ Kirke, som løbet har fået navn efter. Men i år måtte deltagerne løbe og gå uden om kirken, og lyttede de godt efter kunne de høre orgeltoner gennem de tykke kirkemure.

Vel i mål serverede Bones boblevand og kyllingewraps for deltagerne. Og så var der diplomer og medaljer til alle.

Arrangører var Coast2coast i samspil med Hjørring Handel og Bones.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste