Se billeder: Kvindeaften med modeshow og glaskunst
Endnu engang kunne Lendum Borgerforening notere fuldt hus i det nyrenoverede Kultur- og Borgerhus til de populære kvindeaftener med modeshow, tapas og i år også med glaskunst fra Bente Nørbalk.
Aftenen begyndte med modeshow, hvor lokale modeller viste fest- og hverdagstøj fra Style4You, Vera Moda, Ze-Ze, Brandtex, Skovhuus, Masai med flere. Frisør Willy ved Gitte Falk stylede håret på de friske modeller, der også bar strikkedesign fra Mette Albæk og smykker fra Winga ved Ditte Ørum.
Efter tre kvarters catwalk, hvor de otte modeller præsenterede nye designs i forårets farver, blev der serveret tapas.
Herefter var der lejlighed til at se nærmere på det fremviste tøj og gøre en god handel. Både modeforretningen Style4You,Mette ved Lotte Andersen, Mette Albæk Design og Ditte Ørum smykker havde medtaget rigelige mængder af forårets kollektioner.