Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sangatelieret fejrer 20 års jubilæum

Sangatelieret er den anderledes sangskole i Måstrup

25. januar 2020 kl. 17.43

HJØRRING: Vibeke Rolskov fejrer 20 års jubilæum med Sangatelieret i Måstrup og dermed også 20 års jubilæum som underviser for FOF Vendsyssel!

- Det er en særlig kvalitet at kunne tilbyde undervisning med undervisere med en både autentisk og peronlig baggrund, siger en glad og stolt skoleleder hos FOF Vendsyssel Kirsten Højrup.

Vibeke Rolskov er operasanger, forfatter og kunstner og bruger sin alsidige baggrund til at fastholde og udvikle kursister indenfor sang og stemmetræning. Vibeke er kreativ med at udvikle nye kurser og måder at tilrettelægge på.

Vibeke er en helhedskunstner, som ud over sit omfattende virke som sangpædagog og sanger også er billedkunstner og forfatter i købmandsgården i Måstrup. Hun har også selv lavet en sangbog!

Vibeke er konservatorieuddannet sanger og sangpædagog. Vibeke har omfattende solistisk koncert- og operaerfaring i ind- og udland. Også som kordirigent og koncertarrangør går Vibeke nye veje.

Sangatelieret er den kultur- og sangskole, hvor den enkelte stemmes naturlige potentiale frigøres via dybdegående lytten, via faglig kompetent sangteknik, via legende indgange og musikalsk kreativitet.

Vibeke kan analysere din stemme og fordre optimal udvikling, uanset hvilket niveau, du synger på, uanset stemmetype.

Der arbejdes i en særlig kombination af mange års professionel erfaring og altid frisk, kreativ intuition. I Sangatelieret er sangens vitale betydning for mennesket i fokus.

Ung/ældre, mand/kvinde - alle kan være med!

Læs mere om Vibekes kurser på www.fof-vendsyssel.dk eller i kursuskataloget på bibliotek eller borgerservice.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste