Rigoletto i Lønstrup Café Bio
Søndag 28. januar kl. 14.00 er der atter operaforestilling i Lønstrup Café Bio.
Denne gang står "Rigoletto" på programmet.
Rigoletto, en af Verdis elskede operaer, er den tragiske og gribende historie om narren Rigoletto og hans kærlighed til sin datter. Et fortættet drama om en fars hævntørst og afmagt overfor sin skrupelløse arbejdsgiver, som forfører datteren og smider hende væk igen efter brug - og endda slipper godt fra det!
Her er det for en gangs skyld tenoren, der er skurken!
Det koster 100 kroner at deltage, og tilmelding skal ske senest to dage før på sms: 60 76 85 16 eller mail: lonstrupcafebio@gmail.com