Billede beskrivelse

Rådhusets facade får et løft

Der kommer stillads op omkring bygningen i Hirtshals, men der vil stadig være adgang til de forskellige funktioner, mens arbejdet står på.

16. juli 2019 kl. 14.59

HIRTSHALS: I august går kommunen i gang med at renovere facaden på Hirtshals Rådhus.

Hirtshals rådhus er en ældre bygning, som i et udsat miljø har brug for konstant vedligehold for at kunne bevare sin stand. Igennem en årrække har kommunen konstateret stigende problemer med fugt, synligt indvendigt på bagmuren.

Undersøgelser har vist, at det er nødvendigt at montere nye bindere i facademuren, fordi de oprindelige bindere er tæret væk. Binderne skiftes ved at bore nye i. Desuden bliver facaderne imprægnerer, så murværket bliver vandafvisende og beskyttet mod vandindtrængen, men stadigvæk åndbart, så fugt indefra kan trænge ud igennem muren og fordampe.

Hjørring Kommune forventer at starte arbejdet med facaderenovering i august og afslutte det, inden efteråret får fat.

Der kommer stillads op omkring bygningen, men der vil stadig være adgang til de forskellige funktioner, mens arbejdet står på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste