Billede beskrivelse

Orla Degner udnævnt til æresmedlem

Orla Degner er ”kun” nr. 12 i rækken af æresmedlemmer i AIK Frem

19. oktober 2020 kl. 09.17

HJØRRING: Hjørring AIK Frems bestyrelsen har udnævnt Orla Degner til æresmedlem

Overrækkelse af emblem og nål fandt sted ved Orlas 80 års fødselsdag onsdag 14. oktober.

En udnævnelse til æresmedlem i Hjørring AIK Frem kræver en meget stor indsats, og Orla er ”kun” nr. 12 i rækken af æresmedlemmer.

Orla Degner blev indmeldt i 1947, da han startede i 1. klasse,sammen med de andre drenge fra Frederikshavnsvej og Toftegade kvarteret.

Som ungdomsspiller var Orla altid på et ældre hold på grund af evner og størrelse.

Orla spillede fra slutningen af 60’érne til 1973 204 kampe på Frems 1. hold.

Orla fortsatte efterfølgende mange år på øvrige hold og oldboys, mange af årene som træner og holdleder for flere hold.

I 1976 var Orla på holdet der blev Nordjysk Mester i oldboys indefodbold.

Orla Degner kom i bestyrelsen i slutningen af 60érne og i 1962 var han med til at starte Frem´s bordtennisafdeling.

De næste mange år havde Orla flere forskellige poster i Frem, og helt frem til 1986 var han formand for oldboys-afdelingen.

I 1977-78 var Orla en af de mange frivillige, der var med ved bygningen af det nye klubhus på Thomas Morilds Vej – det var selvfølgelig malerarbejdet der var Orla´s spidskompetence.

I 1971 blev Orla kåret til årets Fremmer – den første i rækken, og i næste måned kåres årets Fremmer nr. 50.

Orla var også med, da Frem startede Banko spil op, først på Vendelbohus og senere i Bingohallen på Ringvejen.

Senere var Orla en trofast hjælper i Restaurationsteltet på Dyrskuepladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste