Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nyt tømrer- og snedkerfirma til Hjørring

09. januar 2018 kl. 17.02

Tømrer- og snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S er nu også i Hjørring.

- Vi går mod strømmen af centralisering i de store byer og etablerer en afdeling i Hjørring.

Samtidig køber tømrermester Jesper Thomsen sig ind i firmaet med 50 procent og bliver dermed ligeværdig kompagnon med tømrermester Peter Berg-Mortensen.

- Etableringen af en afdeling i Hjørring er en direkte følge af, at vi ikke tror på det der med udkantsdanmark. Hjørring er Vendsyssels største by, og med en afdeling af Frede D. Nielsen A/S bliver vi et af de største tømrer- og snedkerfirmaer i området. Andre firmaer er lukket ned eller flyttet fra Hjørring. Vi flytter til, lyder det fra Peter Berg-Mortensen og Jesper Thomsen i en pressemeddelelse.

Firmaet har fremover adresse på Nålemagervej 4 i Aalborg og på Læsøvej 1 i Hjørring. Al administration er dog fortsat i Aalborg.

Konceptet er uændret.

Tømrer- og snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S, der lige nu har 70 dedikerede fagfolk ansat, kan klare alle tømrer- og snedkeropgaver - store som små.

- Vi har eget værksted og malerkabine, hvor vi også kan løse specialopgaver.

- Foruden tømrer og snedkerarbejde, tilbyder vi også at udføre såvel murer- som malerarbejde

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste