Billede beskrivelse

Nyt aktivitetscenter med unik udsigt åbner i Lønstrup

Hawbakken med en fantastisk udsigt slår dørene for sport og spas

27. april 2022 kl. 15.03

Familien Ottesen, der 1. september sidste år købte et nedlagt landbrug på toppen af bakken på adressen Lønstrupvej 125C, er nu klar til at åbne for gæster. Stedet, der tidligere har budt på bed and breakfast er blevet renoveret, og ejeren Mikkel B. Ottesen betegner det som et nyt aktivitetscenter med sport og spas for turister og fastboende i området.

7. maj åbner Hawbakken. Konceptet er, at man på selvbetjeningsmanér betaler 75 kroner, og så kan man frit bruge stedets aktiviteter en hel dag. Inde i den store lade er der bl.a. bordtennis og bordhockey. Udenfor er der hockeybane, minigolf, petanque, fodbold, volleyball og gode muligheder for at slå sig ned med sin medbragte mad og nyde den unikke udsigt.

-Vi mangler tilbud i Lønstrup til turisterne, når de ikke tager til stranden eller i Fårup Sommerland, og der er også mangel på overnatning, så vi har store forventninger, lyder det fra ejeren Mikkel B. Ottesen. Hele familien er med i projektet, som de har satses alle deres sparepenge på. Stedet blev købt for 4,8 millioner kroner, men der er allerede investeret et millionbeløb i renoveringen.

Billede beskrivelse

Til sommersæsonen bliver der også fire ferielejligheder klar til udlejning. De i alt 1000 kvadratmeter under tag rummer også en helårsbolig, som er udlejet. Derudover er der 14 hektar jord, hvoraf det meste er forpagtet ud.

Billede beskrivelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste