Rektor Kristina Kristoffersen på UCN glæder sig den store interesse for at uddanne sig til bioanalytiker i Hjørring. Arkivfoto
Livet her

Ny uddannelse hitter

02. august 2022 kl. 06:00

- Vi glæder os rigtig meget til at tage mod det første hold bioanalytikerstuderende til september.

Det siger rektor Kristina Kristoffersen, som modtog 100 ansøgninger til de 60 pladser.

- Det er en uddannelse, der i høj grad er brug for her i Nordjylland, og derfor har det stor betydning, at mange gerne vil i gang med den. Samtidig kan vi se, at mange af ansøgerne kommer fra Nordjylland, så der er god grund til at tro på, at de vælger at blive i det nordjyske efter uddannelsen, siger hun.

Nordjyder, der drømmer om en fremtid som bioanalytiker, har hidtil skullet til Aarhus eller længere væk for at studere. Uddannelsen får til huse på UCN’s campus på Skolevangen i Hjørring, og der er indgået en samarbejdsaftale med EUC Nord i Frederikshavn om, at laboratorieundervisningen kan foregå i deres faciliteter. 1. september starter 30 studerende på studiet, mens der ligeledes er 30 studiepladser med opstart 1. februar.

På Skolevangen i Hjørring uddanner UCN i forvejen lærere, natur- og kulturformidlere, pædagoger og sygeplejersker.

Nyeste