Her er Årets Sild 2020. Ejvind Kjeldsen Jensen og Kasper Knudsen fra Rema 1000 stod klar med sildefristelserne. Foto: Jens Brændgaard
Livet her

Nu kan du smage en ægte vinder-sild

Årets Sild 2020 blev præsenteret i Rema 1000. Samme dag fik Hirtshals Handel og Erhverv overrakt 25.000 kroner til events og markedsføring fra købmanden

21. februar 2021 kl. 08:59
Købmandsparret Kasper Knudsen og Jannie Knudsen fra Rema 1000 Hirtshals overrakte 25.000 kroner til Per Martensen fra Hirtshals Handel og Erhverv. Pengene skal bruges på god markedsføring og gode events i Hirtshals. Foto: Jens Brændgaard

HIRTSHALS: Fredag var en stor dag i Rema 1000. Der blev taget hul på salget af Årets Sild, og samtidig donerede købmand Kasper Knudsen fra Rema 1000 Hirtshals 25.000 kroner til Byens markedsføring og events i 2021.

Hirtshals Handel og Erhverv skal stå for, at pengene bliver brug til byens bedste.

Årets Sild blev igen i 2020 vundet af Restauration Lilleheden og sat i serie produktion af Tenax i Ålbæk, som har sit datterselskab Lykkeberg Sild til at producere silden, og komme den i fine glas. Denne fredag blev silden solgt i Rema 1000 til 20 kroner per glas.

- Silden smager fantastisk. Den er så god, at man faktisk skal smage den helt uden tilbehør og rugbrød. Så får man for alvor alle smagsorganer i gang samtidig, siger sildeminøren og indehaver af Restaurant Lilleheden, Ejvind Kjeldsen Jensen.

- Og hvis man har smagsløgene i orden, kan man smage, at der er brugt både lyng samt Graasten æbler, løvstik, lynghonning samt tranebær i marinaden

Og forsøget med at smage uden tilbehør, ville flere af kunderne i Rema 1000 gå hjem og prøve.

- Man kan nemlig ikke udlevere smagsprøver af silden her i butikken på grund af vores corona regler, siger Kasper Købmand Rema 1000.

Det er i øvrigt 10. gang Restaurant Lilleheden er blevet udråbt som den bedste silde marinør af Årets Sild.

Sildedysten begyndte i 1993, og fra 2016 har Hirtshals Fiskefestival stået for kåringen af årets sild.

- VI har haft et fantastisk godt samarbejde med Danmarks Pelagiske Producentorganisation, også kaldet PO, om tilblivelsen af dette store arrangement, at få kåret Årets Sild, siger koordinatoren af Hirtshals Fiskefestival, Mette Jensen, som også roste Tenax og dermed Lykkeberg Sild, for et godt resultat af produktionen af Årets Sild 2020.

Ejvind fra Restaurant Lilleheden i selskab med Mette Jensen, der er koordinator af Hirtshals Fiskefestival.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu