Palmer i Hjørring - fra diskotek Barracuda’s tid.Foto: Thomas Nielsen
Livet her

Nedrivningen af Messing Jens fortsætter: Sådan ser det ud nu

20. januar 2022 kl. 11:53

Torsdag bød på en smuk morgen i Vendsyssel, men det var bidende koldt i Hjørring med en barsk kombi af minusgrader og lidt blæsevejr.

Ikke desto mindre kunne man spotte palmer på et gadehjørne ...

Forklaringen er, at Vennelyst som bekendt er ved at rive det gamle værtshus Messing-Jens ned i Jernbanegade. På sine gamle dage husede matriklen også diskoteket Barracuda, og det er formentlig fra denne periode palmerne stammer - som udsmykning på en væg, der nu er blevet blotlagt til offentlig skue af entreprenørfirmaets glubske maskiner.

Nedrivningen af en række bygninger i Jernbanegade er udført gennem det seneste halve år - og blandt andre Sysseltinget og Børglum Bispens oprindelige bygninger er for længst forsvundet.

Hjørring Kommune smidtbyplan indebærer, at der skal etableres et område med plads til både events og biler, hvor Messing-Jens har ligget.

Fra politisk hold har man sendt en musikskole, der ellers skulle placeres, hvor Sysseltinget før lå, til hjørnespark.

Se nedrivningen af Messing Jens live

Torsdag for to uger siden gik nedrivningen af Messing Jens i gang. Her kørte gravemaskinerne gennem den bygning, der engang rummede det ikoniske Hjørring-værtshus. Det hele kunne man se live på LigeHer.nu og Nordjyske.dk. Eventer blev kaldt "Den Allersidste Dans", som Det Nordjyske Mediehus afviklede i samarbejde med Hjørring Kommune og entreprenørfirmaet Vennelyst.

Du kan se hele liveudsendelsen her.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu