Mygdalhus er under forvandling
Galleri Mygdalhus gennemgår i øjeblikket en tiltrængt renovering.
Dette arbejde er med økonomisk hjælp fra Hjørring, Kommune, ENV-Fonden, Sparekassen Vendsyssel og Forsikringsselskabet Vendsyssel nu påbegyndt.
- Vi har ikke hørt fra alle fondsansøgningerne endnu, men vi håber på lidt mere støtte, oplyser Birgit Hedegaard fra Galleri Mygdalhus.
Der er gang i en omfattende energirenovering og isolering. Der er monteret nyt loft, varmepumper samt spot- og energibelysning, og alle vægge vil blive malet. Der vil ligeledes blive lagt nyt gulv.
Det omfattende arbejde er indenfor lovens rammer blevet udført af frivillige fra egnen og bestyrelsen, og medlemmer af bestyrelsen har ligeledes sørget for oprydning og forplejning.
Der er en tidsfrist på arbejdet, da galleriet åbner for nye kunstudstillinger lørdag 24. marts.
Skulle der være personer, som kunne have lyst til at støtte op og sponsorere ombygningen, skal de endelig ikke holde sig tilbage. Vi modtager små som store beløb med et kæmpe stort TAK.
Der vil senere komme pressemeddelelse omkring åbningen den 24. marts