Billede beskrivelse

Mød pioner og prisvinder på biblioteket

Forfatter Merete Pryds Helle, der i øjeblikket er ved at gendigte Ibsens ”Et Dukkehjem”, kommer til Hjørring

20. marts 2019 kl. 15.09

HJØRRING: På Hjørring Bibliotek fortæller forfatter Merete Pryds Helle om sit forfatterskab tirsdag 26. marts kl. 19.

Merete Pryds Helle debuterede i 1990 og har siden udgivet et væld af værker - både analoge og digitale. Som den første i Danmark sendte hun en samling SMS-noveller ud i verden, og med både en snapchat-julekalender og en interaktiv app-billedbog på CV’et, har hun trådt ad stier, de færreste har gået.

I 2016 slog hun for alvor igennem med slægtskrøniken ”Folkets skønhed”, der også indbragte hende De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris, og sidste år kom så den selvstændige efterfølger ”Vi kunne alt”. Netop nu arbejder Merete Pryds Helle på en gendigtning af Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem”.

Der tages entré, og billetter kan købes på www.hjbib.dk og i døren (medmindre alle pladser er solgt). Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste