Den administrerende direktør Per Holm Nørgaard ,og den Tekniske Chef Peter Ydesen er klar til havneudvidelsen. Foto: Jens Brændgaard
Livet her

Milliardinvestering: Store planer for udvidelsen af Hirtshals Havn

19. januar 2022 kl. 19:00
Den administrerende direktør Per Holm Nørgaard ,og den Tekniske Chef Peter Ydesen er klar til havneudvidelsen. Foto: Jens Brændgaard
Havne kontoret, herfra er der altid god oversigt over afgange og anløb i havnen. Foto: Jens Brændgaard
Her ses på kortet hvor stor havneudvidelse der bliver tale om, man kan se alle detaljer med tekst på Hirtshals Havns hjemmeside. Foto: Jens Brændgaard
Det er selve havneindsejlingen det hele drejer sig om at få udvidet, her ses den nuværende indsejling, som er for smal til de udfordringer der kommer i fremtiden. Foto: Jens Brændgaard

Den nye havnedirektør på Hirtshals Havn, Per Holm Nørgaard, har nu været ansat siden den 1. august.

- Jeg er super glad for at være her i Hirtshals. Det er et flinkt folk at arbejde sammen med, og de ansatte på havnen har taget godt imod mig, siger den 46-årige havnedirektør.

Trods corona-restriktioner har havnen oplevet en samlet vækst på over 3 procent på alt gods svarende til en samlet mængde på 1,9 millioner tons, der er gået over havnen. Samtidig kom der cirka 144.000 lastbiler og løstrailere, hvilket er en stigning på over 2 procent.

Fiskeriet har haft en stigning på 1,2% i volumen og en meget større stigning i værdien af fiskene, der er landet i Hirtshals, på grund af prisstigningerne. Lagt sammen med den nye laksefabrik på havnen, som modtager laks fra slagteskibet Norwegian Cannet, er Hirtshals Danmarks største fiskerihavn målt på værdien af fisk der bliver tilført.

Klar til milliardinvestering

Havnedirektør Per Holm Nørgaard og teknisk chef Peter Ydesen fortæller, at havnen nu står over for en havneudvidelse, der løber op i en milliardinvestering inklusiv de cirka 10 møller, der er planlagt.

- Møllerne bliver landbaseret idet vores nye havne udvidelse går helt ud til grænsen af Natur 2000 området i havet, derfor er der ikke mulighed for at placere møllerne ude i havet, lyder det.

- Vi skal i fremtiden være en meget mere grøn havn, hvilket indebærer, at vi skal bruge al den strøm, vi kan, få fra vindmøllerne, til forbruget på og omkring havnen. Dertil kommer, at vi skal producere grønne drivmidler til de fremtidige store skibe, der anløber Hirtshals, og det i sig selv kræver rigtig meget strøm, fortæller Per og Peter.

De to siger også, at de i fremtiden vil fortælle aktivt om havneudvidelsen, som nu går ind i projekteringsfasen. Og det vil der gå cirka halvandet år med.

- Vi er begyndt at tage prøver af havbunden på de områder, hvor havnen skal udvides på mod nord.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu