Marianne Due foran sit nye kolonihavehus i Løjbjerg.
Livet her

Marianne har købt kolonihavehus i Løjbjerg: - Jeg kan godt lide naturen i området

24. november 2020 kl. 07:00

HIRTSHALS: Hans Erik Nielsen er formand for de 105 kolonihaver i haveforeningen Løjbjerg i Hirtshals.

- Jeg har været formand for haveforeningen Løjbjerg i snart 6 år - og i 2017 havde foreningen 50 års jubilæum. Vi er ved at renovere legepladsen herude - og vi har fået lagt fibernet ind og fået lavet overfladedræn, så der sker hele tiden forbedringer i området, fortæller han.

Hans Erik bor i Hanstedgade i Hirtshals og er tidligere murermester, men arbejder nu som altmuligmand på Tolne Efterskole.

Formanden for kolonihaveforeningen Løjbjerg, Hans Erik Nielsen.

Der handles ca. 10 kolonihavehuse om året.

- Det er godt, for så sker der mange nye tiltag, hver gang der kommer nye ejere i haverne og husene, siger formanden.

Når der handles, så er det huset, der bliver købt - alle grunde til haverne ejes af haveselskabet, og hver grund lejes for 1200,00 kr om året.

Marianne Due, der bor i Lønstrup, og arbejder på apoteket i Hjørring, har lige købt en kolonihave med hus her i Løjbjerg, og er nu ved at bygge et nyt hus ved siden af det gamle.

Fælleshuset til haverne i Løjbjerg.

- Jeg kan godt lide naturen i området, hvor vi har skoven lige ved siden af - og der er ikke ret langt til havet. Jeg går også mange ture med min store broholmer, Karla, på 56 kg, siger Marianne.

- Jeg har børn og børnebørn, som også gerne vil være her, så det er vigtigt med god plads i kolonihavehuset - og det har jeg med det nye hus her, tilføjer Marianne.

Den nyrenoverede legeplads i Løjbjerg.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu