Malik fyldte surferklub med sand
Efter flere år uden storm over Danmark fik vi igen naturens kræfter at føle. Forrige weekenden bød på vindstød af orkanstyrke, og traditionen tro betød det også forhøjet vandstand i mange kystområder – også i Løkken.
Det er dog ikke kun forhøjet vandstand, vi oplever. Bølgerne har det med at flytte rundt med sandet her i Løkken. Og det er både til og fra steder, hvor det er ubelejligt.
Det fik Løkken Surf Klub at mærke i Hummerhuset, hvor de opbevarer noget af deres grej. Klubmedlemmer måtte i gang med skovle og trillebøre.
Foran det gamle redningshus er alt sandet til gengæld skyllet væk, så her bliver det nok kommunens gummiged, der må i gang.
”Stormen blev døbt Malik efter det grønlandske drengenavn, som meget passende betyder ’bølge’. Med storm i middelvind blev Malik det, der kaldes en national klasse 2 storm på Stormlisten og er dermed også den første storm siden stormen Urd, der hærgede Danmark i december 2016”, fortæller DMI.