Jan Thorup har været med fra den spæde start. Han er en af initiativtagerne til oprettelsen af Sindal-Bindslev Y’s Men’s Club, der nu fejrer 25 års jubilæum. Foto: Niels Helver
Livet her

Lokal Y’s Men’s Club fejrer 25 år

26. januar 2022 kl. 17:00

Mandag den 24. januar fejrer Sindal-Bindslev Y’s Men’s Club, at det er nøjagtig 25 år siden, det første møde blev afholdt i Bindslev med henblik på at stifte en selvstændig afdeling af den internationale velgørende organisation Y’s Men’s Club.

Og onsdag den 1. februar 1997 fik klubben sin internationale godkendelse. Lige siden har Sindal-Bindslev Y’s Men’s Club arbejdet ihærdigt med økonomisk støtte til mange forskellige aktiviteter og til organisationer, der hjælper mennesker i nød.

Y’s Men’s er en international organisation, der arbejder på grundlag af det kristne livssyn i et socialt fællesskab med respekt for andre menneskers forskellighed. Y’s Men udtales ”wais mænd” og Y’et stammer fra det første bogstav i YMCA, den engelske betegnelse for KFUM. Organisationen blev etableret i Amerika i 1922 som en støtteorganisation for KFUM og kom til Danmark i 1947, hvor den første klub blev stiftet i Aalborg. I dag er der 153 klubber fordelt over hele landet med 3.400 medlemmer.

Y’s Men’s støtter gennem aktivt klubarbejde kirkeligt og humanitært børne- og ungdomsarbejde både i Danmark og i udlandet. Midlerne indsamles gennem mange forskellige klubaktiviteter. I Sindal er det især Genbrugsbutikken i Danmarksgade, der skaber overskud til humanitære formål. Her kan nævnes store donationer til Julemærkehjemmet i Hobro, Kamillus Hjørring, Den Sociale Blå Café, KFUM Soldatermission, SOS Børnebyerne, Dansk Balkan Mission.

Omkring 15 forskellige organisationer modtager hvert år økonomisk hjælp fra Y’s Men’s Klubben i Sindal-Bindslev.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu