Ejendomsmægler Nikolaj Thoft.
Livet her

Lokal mægler: Der er rift om sommerhusene blandt de unge familier

10. januar 2021 kl. 08:00

HIRTSHALS: - Home i Hirtshals overtog vi i 2007 efter Lotte Jensen, og vi er nu synlig tilstede i Jørgen Fibigersgade, hvor vi holder møder efter aftale - og det gør vi ligeledes i Sindal. På hovedkontoret i Hjørring er vi tilstede altid, fortæller ejendomsmægler Nikolaj Thoft.

- Vi er i alt 6 ansatte i de tre afdelinger: 5 mæglere og én der klarer administrationen. 2020 er vores bedste år nogen sinde. Vi har solgt rigtig mange huse, men især sommerhusene er der rift om i øjeblikket. Der er mange unge familier, der køber sommerhus, og det kan skyldes, at renten er næsten 0 - og bankerne er meget positive for udlån. På Fyrklit har vi solgt mange ejerlejligheder, og det med beliggenhed har jo meget at sige - vi kan jo se, at de meget dyre huse i Hirtshals er dem med havudsigt, og dem er der ikke så mange af til salg lige nu, lyder det.

Hos Home kan man konstatere, at mange unge familier vender tilbage til Hjørring Kommune.

- De kommer fra Aarhus og København, hvor de har haft en lejlighed, ejet eller lejet, og har typisk en god portion penge med til at købe hus for her i området, siger Nikolaj Thoft.

Nikolaj har været ejendomsmægler i Home siden 2008.

- Jeg har oprindeligt en uddannelse som butiksassistent i en herretøjs-forretning og begyndte derefter på studiet til at blive ejendomsmægler - og det har jeg ikke fortrudt. Vi møder mange mennesker hver dag, og når vi kan afslutte en handel med to tilfredse parter - både køber og sælger - så er det en god dag, siger Nikolaj Thoft.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu