Seneste nyt

LAG Nord går nye veje

19. januar 2018 kl. 08.57

LAG NORD går nye veje til gavn for udvikling af landdistrikter i de tre kommuner Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Bestyrelsen i LAG NORD har besluttet at de fremover vil støtte Event. Det er nok den vigtigste beslutning fra LAG Nords årlige evalueringsmøde.

- Vi har i samme forbindelse fastlagt nogle retningslinjer for hvilke typer af Events vi vil støtte. Der var i bestyrelsen mange der fremhævede betydningen af, at et lokalområde bliver kendt for årlig begivenhed. Det vil skabe synlighed og på en konkret måde vise at der sker noget i området, fortæller formanden Frode Thule Jensen.

De vigtigste her er at der skal være tale om nye Events evt. nytænkning af eksisterende Events.

I forbindelse med ansøgningen skal der laves en drejebog, der viser at Eventen giver et overskud i år 3. Overskuddet skal tilfalde lokalområdet.

- Bestyrelsen er positiv over for at give støtte til ansættelse af en projektkoordinator, i forbindelse med planlægningen og afvikling af eventen i de første 2 år, tilkendegiver formanden.

De nationale regler for LAG støtte kræver at ansøgninger har et minimumsbudget på 100.000 kr. Dette vil for nogle være en forhindring. I bestyrelsen var der dog flere som nævnte, at dette flugter fint med bestyrelsens generelle holdninger om, at man helst ser ansøgninger der involvere flere i et lokalområde, og ikke kun en enkelt aktør. Det positive er så at støtte beløbet kan fordeles over en 2 år periode.

Frode Thule Jensen oplyser supplerende, at det desværre har været nødvendigt for LAG Nord at aflyse planlagte arrangementer, idet der var for få tilmeldte. Som en konsekvens af dette og det faktum at foreningens driftsmidler blev beskåret med 30 procent fra 1. januar 2017, vil LAG Nord kun i meget begrænset omfang selv tage initiativ til arrangementer.

- Vi vil derimod meget gerne bistå ved arrangementer som andre påtænker at afholde, hvis der er sikkerhed for tilstrækkelig med deltager og selvfølgelig at arrangementet er åbent for alle, slutter han.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste