Livet her

Kunderne sparkede dæk

Bilforhandlere i Hjørring inviterede inden for til snak og præsentation af årets nye modeller

07. januar 2020 kl. 01:02

Bilforhandlere i hele landet træder traditionen tro seederen i bund de første weekender i januar. De inviterer til nytårskur, kundedage og købers marked. Og Hjørring er ingen undtagelse. Forhandlerne præsenterer de nye bilmodeller og får en snak med kunderne. Og nytårstraditionen er populær. Bilisterne tager ofte en tur rundt til byens forhandlere for at ”sparke dæk” og afsøge markedet.

Hos Skoda Hjørring ser administrerende direktør Ronni Vanggaard Justesen og hans team tilbage på en særdeles travl og god weekend.

- Folk har fået overstået julen og er klar til at se på bil i det nye år. Og for os er det en god måde at slå året i gang - vi får nogle ordrer i bøgerne og får snakket med mange folk.

- Det er svært at måle på resultatet af kundedagene lige her og nu. Men vi havde mange menesker inde, vi har fået solgt rimeligt mange biler og vi har fået aftaler med interesserede kunder, tilføjer Ronni Vanggaard Justesen, der også giver den gas med kundedage i den kommende weekend.

En del kunder står måske ikke over for et aktuelt bilskift. Men de søger information om bilmodellerne, så de kan gøre sig de nødvendige overvejelser, inden den gamle bil skal erstattes af en ny.

- Mange kunder sonderer markedet, og de er rundt i byen for at se på de forskellige bilmodeller og tilbud, tilføjer Ronni Vanggaard Justesen.

Han tilføjer, at der i weekenden bliver lavet en del aftaler med kunder, der ønsker at kigge ind senere på ugen.

- Søndag havde vi så mange mennesker inde, at folk stod i kø for at komme til at snakke med en sælger. Det er jo positivt problem. Og nogle af dem kommer retur en dag, hvor vi har tid til at sætte os ned og snakke stille og roligt sammen.

Ventetiden kunne kunderne bruge på at sparke dæk. Og på at nyde kaffe, suppe, chips og chokolade.

- For os er det vigtigt at give både nye og gamle kunder en god oplevelse. Måske skal de første købe bil om et halvt eller om år, men nu har de mødt os, og de tænker forhåbentlig, at vi var flinke, smiler Ronni.

Annonceret indhold

Nyeste