Bettina Strue har trænings-bootcamps for kvinder på Vendelbohus. Der er stadig pladser til de næste hold, når restriktionerne lempes.Privatfoto
Livet her

Kom i bedre form på bootcamp: - Ingen får lov til at gemme sig eller blive væk uden grund

Bettina Strue tilbyder trænings-bootcamps for kvinder på Vendelbohus, hvor der er fokus på den enkelte og et godt fællesskab på holdene

14. januar 2021 kl. 19:00

Har du brug for at komme i bedre form sammen med ligesindede kvinder, så har Bettina Strue et nyt tilbud på Vendelbohus, hvor hun for nyligt har lejet sig ind.

Bootcamp er et populært tilløbsstykke hos Bettina Strue, frustrue.dk, som gennem de sidste år har skabt et fælleskab igennem hendes bootcamps.

- Gennem mange års erfaring har jeg specialiseret mig i kvinders sundhed, såvel den fysiske som den mentale del. Jeg brænder for at hjælpe alle slags kvinder, som ønsker at ændre deres livssituation til det bedre. Igennem mine 8 ugers bootcamp forløb, har jeg fokus på den enkelt kvindes behov, udfordringer der skal tages hensyn til, og arbejder efter mål hvor jeg kan motiverer den enkelte til at tage action, siger Bettina Strue.

Bettina Strue har seks års erfaring fra fitnessbranchen, hvor hun har været daglig leder. Her oplevede hun, at flere kvinder ønsker mere, end at deltage i et normalt fitnesshold, da det kan afskrække nogen fra at træne.

- Inderst inde ved mange at denne fleksibilitet til at dukke op hvis man har ”lyst” ikke er det, der får dem i mål, siger Bettina Strue.

Hun har derfor lejet sig ind på Vendelbohus, hvor hun har 70 kvadratmeter til fitnesscamps for kvinder, hvor der er maksimalt er 10 personer, og man ikke bliver forstyrret af andre, der træner som i et normalt fitnesscenter.

- Du bliver altid mødt på dit hold af positive og glade kvinder som aktivt har tilmeldt sig en livsstilsændring og ikke blot har købt et fitness kort som kommer til at ligge nederst i tasken. Ingen på mine camps får lov til at gemme sig eller blive væk uden grund. Derfor må jeg også slå på at bootcamp er for dem, der vil tage det næste skridt og er klar til at tage ansvar og gør det til handling, siger Bettina Strue.

For Bettina Strue handler bootcampsene også om fællesskab som drivkraft for træningen.

- Mange af mine bootcamp-deltagere har gennem årene fortalt, hvordan undskyldninger nogle gange bankede på, men at fællesskabet, den fantastiske yes-følelse og gode samvittighed efter en fed træning er en drivkraft i sig selv. Det kan rent faktisk gå hen og bliver en god vane og en stund kvinderne gerne under sig selv, efter de første gang mærker energien og overskuddet der kommer brusende, siger Bettina Strue.

Udgangspunktet for træningen bliver i den enkelte kvinde, der deltager på holdet.

- Jeg ser hver enkelt kvinde i den livssituation hun står i, og derfra er vores udgangspunkt. Overvægt, dårlig kondi, dårlige vaner, manglende styrke, kroniske smerter skræmmer mig ikke - tværtimod Jeg ved, at som team er vi stærke, og jeg kan give dig masser af succesoplevelser og redskaber til, at deltagerne kan tage de første skridt mod deres mål.

Corona har desværre lukket bootcampsene for nu. Bettina Strue oplyser, at der stadigvæk er 28 kvinder, der har tilmeldt sig de næste forløb, som skal starte i uge tre, hvis alt går efter planen.

Hvis man skulle have tilmeldt sig, og restriktionerne udvides, så bliver holdet ikke aflyst, men udsat til det er muligt at mødes igen.

Læs mere og tilmeld dig via frustrue.dk.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu