Købmandspar trives godt i Hirtshals-butik
HIRTSHALS: Købmandsparret Jannie og Casper i Rema 1000 i Hirtshals har nu snart drevet butikken i Hirtshals i et år.
- Vi er utrolige godt tilfredse med resultatet - vi har stor omsætningsfremgang, og vi kan mærke og høre på vore kunder, at de er glade for at komme her, siger Casper og Jannie.
- For os er det vigtigt, at vi sammen med vore ansatte er meget i butikken, det kan kunderne godt lide, og vi har det allerbedst, når vi arbejder i butikken med kundebetjening og med at fylde varer ind, tilføjer de.
Parret fortæller, at de også har nogle gode ideer til den fremtidige drift af Rema 1000.
- Vi arbejder jo hele tiden på at blive bedre, og det vil jeg gerne fortælle om lidt senere, siger Casper.
Tekst og foto: Jens Brændgaard