1. december vil et erhvervspanel ringe rundt til de lokale virksomheder for at skaffe penge til julehjælp - et initiativ, der blev taget for nogle år siden. Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

Julehjælp: Hvis du er lokal virksomheds-ejer, så ringer din telefon nok 1. december ...

28. november 2020 kl. 17:00

- Lige nu søger mange enlige forsørgere på overførselsindkomst julehjælp. Dansk Folkehjælp i Hjørring Kommune håber at kunne hjælpe så mange af ansøgerne som muligt i denne svære tid. Vi kan være bekymrede for, hvor meget situationen har kostet vores mange gode bidragsydere. Vi vil dog gøre alt, hvad der står i vores magt for at skaffe det bedst mulige økonomiske resultat til gavn for de familier, som i forvejen er hårdt ramt.

Det fortæller Jette Videnkjær, formand fra Dansk Folkehjælp i Hjørring.

- I år har vi inviteret et erhvervspanel 1. december 2020. De tager telefonisk kontakt til virksomheder i området for at skaffe økonomiske midler til julehjælpen. Samtlige indsamlede midler går ubeskåret til julehjælp.

- Vi ved, hvor stor en betydning det har for børnene at have bare én aften om året, hvor de kan føle sig som deres kammerater, så din støtte vil gøre en stor forskel for børnene i dit lokalområde. Så vi håber inderligt, at mange igen i år har lyst til at støtte op omkring Julehjælpen, så vi kan hjælpe flest muligt i vores lokalområde, tilføjer Jette Videnkjær.

- Det har været et meget udfordrende år for os alle. Corona-pandemien rammer hårdt verden over, og også i Danmark er vi alle påvirket. Hverdagen har ændret sig markant og udfordret mange. Ikke mindst vores udsatte børnefamilier i samfundet.

Annonceret indhold

Nyeste