Hjørring Titans vært for floorball-dag

15. november 2017 kl. 07.11

Der var liv og glade dage i hallerne på femhøje ved stadion, da der blev holdt skolernes floorball dag for 2. og 3 klasser.

I år havde Bagterp, Muldbjerg samt HPR hold med.

Hjørring Titans klubben var vært ved turneringen, og stod for alt det praktiske og sikrede, at dagen gled, hvilket må siges, den gjorde.

De første kampe blev sat i gang kl. 9.00 for 2 klasserne og sluttede først igen med den sidste kamp hos 3 klasserne kl. 14.30, der blev kæmpet, heppet, svedt og grint en helt masse. Flere af børnene kom over til Titans-folkene i deres røde trøjer og fortalte hvor sjovt det var, og meget sjovere end de havde troet det var.

Alle spillerne gik hjem med en velfortjent præmie samt et super flot diplom, som vakte stor glæde hos alle.

Titans havde i samarbejde med Føtex Hjørring som sponsor på dagen stillet frugt frem, som frivillige fra klubben havde skåret ud og stillet klar til børnene, og det var et stort hit med et stykke frugt mellem de hårde kampe.

Det er andet år, at Titans er vært ved skolernes floorball dag som holdes i hele landet.

- Vi er rigtige glade for at have denne mulighed, siger Marlene Agerholm, som er i bestyrelsen og tovholder på denne dag.

- Vi elsker jo floorball i vores klub, som på bare to år er vokset med tre-fire gange størrelse i forhold til, da vi startede, og vi vil gerne give en masse børn muligheden for at prøve den sport, som vi elsker, så de kan både se, hvor sjovt det er. Men også, at man rent faktisk kan være med, selvom man ikke har spillet i mange år. Så vi håber at se en masse af de dejlige børn igen, til træning i Titans. De skal i hvert fald være velkommen, siger Marlene og henviser til deres hjemme side, hvis man vil vide lidt mere - også hvordan man kommer i kontakt med klubben.

Læs mere på titansfloorball.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste