Musikken går i kærlig clinch med garnet, når Albert Reinholdt Østergaard besøger Hjørring Bibliotek. Det sker torsdag 25. januar kl. 16. Foto: ColorFactory
Garn og toner smelter sammen i Hjørring
Bassist Albert Reinholdt Østergaard fra Hjørring arbejder sammen med Marianne Isager om en strikkebog.
Albert Reinholdt Østergaard er - foruden at være en af landets håbefulde unge bassister og komponister - en af de yngste mandlige strikkere herhjemme. Og han an arbejder sammen med Marianne Isager om at lave en bog med opskrifter på trøjer, hvor hver trøje får en komposition, som man kan høre på en cd.
Kommende torsdag 25. januar klokken 16 gæster Albert Hjørring Bibliotek, og her vil han give en forsmag på både trøjer og kompositioner i miniformat.
Man opfordres til at medbringe strikketøj og strikkeopskrifter, men alle er velkommen - uanset strikkeevner - og tilmelding er ikke nødvendigt. Der er ingen entré.