Gade gæster kulturcenteret
Tidligere forsvarsminister til Sæsing
SÆSING: Netværkscaféen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing får 27. marts besøg af forhenværende forsvarsminister Søren Gade.
Mødet afvikles mellem 10.30 -13.
Britta Eckhardt, medarbejder i netværkscafeen, har mødt Søren Gade i forbindelse med, at hun tog en sorg-rådgiveruddannelse. Her fortalte Søren Gade i et foredrag om, hvordan han kom igennem den svære periode efter sin kone, Helles død. Det vil han også komme ind på ved mødet.
Søren Gade har været folketingsmedlem for Venstre siden 1995, opstillet i forskellige kredse. Han var forsvarsminister fra april 2004 - feb. 2010. Han var en kæmpe stemmesluger i Nordjylland: Ved seneste valg fik Gade 28.916 personlige stemmer. Det var 5. flest i hele landet.
Han havde den store sorg at miste sin kone Helle i 2008, og blev alene med de to piger Ida og Mette på dengang 16 og 18 år.
I 2012 blev han ansat som adm. direktør i Landbrug og Fødevarer. Der var han indtil 2015.
Gade er opspillet til det kommende EU-valg. Han går derfor ud af folketinget efter næste valg, hvis han bliver valgt.
Af hensyn til frokost, er det nødvendigt med tilmelding til arrangementet til Britta Eckhardt.