”Fyrmesteren” takker af
Torben Vandsted gav stafetten videre
HIRTSHALS: Den nye formand Kurt Bærentsen siger, at fyret i Hirtshals har været Torben Vandsteds barn, og det er hans store arbejde og fortjeneste, at vi i dag har så flot et vartegn for Hirtshals, som er en stor turistmagnet for hele vort område.
Der er en stor arv at overtage efter Torben siger Kurt. Torben har været formand for fyret siden 2007, og er i dag faldet for aldersgrænsen, for at være med i fondsbestyrelsen, og vi skylder alle i Hirtshals, Torben Vandsted en stor tak, for det kæmpe arbejde han har lagt i Hirtshals Fyr.
Den nye formand siger også, at vi skylder alle de frivillige omkring fyret en stor tak, uden dem kunne vi ikke drive fyret i det daglige, de sørger for alt omkring, og ved fyret, og sørger for billetsalg og kaffestue i højsæsonen, samt meget andet.
Den afgående formand for fyret Torben Vandsted er jo gammel journalist fra Vendsyssel Tidende, hvor han blev ansat i 1969, og var der til 1989. I den tid var jeg 18 år tillidsmand på VT, og var også medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund i samme periode, siger Torben.
Derfra kom Torben til TV 2 Nord, og her var han også i 20 år indtil 2009, som tv-journalist.