Fuld fart frem på ny MTB-bane
CCH - Cykle Clubben Hjørring har holdt officiel indvielse af klubbens nye bane i Vinstrup
HJØRRING: Efter snoreklip og officielle åbningstaler var der fri leg på CCH - Cykle Clubben Hjørrings nye MTB-bane i Vinstrup nord for Hjørring.
Cirka 40 var mødt op til indvielsen, og blandt deltagerne var Helene Overby fra Naturstyrelsen Vendsyssel. Søren Holt klippede snoren, og hermed var banen givet fri til MTB leg.
CCH/MTB var vært ved kaffe, og Naturstyrelsen med kage.
Teknikbane-projektet kom i gang efter at Naturstyrelsen havde overtaget området i Vinstrup. CCH blev spurgt, om klubben havde interesse i at lave et teknikområde på skråningen ud mod Vidstrupvej som på det tidspunkt var en bar mark med ny-plantede træer.
Banen er anlagt med hjælp fra en gruppe frivillige i klubben.
- Stor tak til alle som gennem de sidste par år har lagt mere end 700 frivillige timer i at få denne teknik-bane til at blive en realitet. Vi kan fremadrettet glæde os over, at jeres store arbejde nu vil være til gavn for alle der kører MTB i Hjørring, lyder det fra Anne Kathrine fra CCH.
På banen er der nu noget for et hvert niveau.