Seneste nyt

Fransk tøj med vokseværk

06. januar 2018 kl. 07.41

Midt i juletravlheden flyttede en ny butik - Mimi de Paris - til Brinck Seidelinsgade 16 i Hjørring.

Butikken ejes af de to søstre Pia Højrup og Maibritt Lilholt, som i august 2016 startede en lille butik med tøj håndplukket i Paris.

Butikken har hidtil ligget i privat regi med begrænset åbningstid og private aftenarrangementer. I starten af november 2017 åbnede de desuden webshoppen mimideparis.dk

Det har dog stadig været et ønske fra de lokale kunders side med udvidet åbningstid og tilgængelighed.

Dette er nu efterkommet med det nye hyggelige lokale, hvor der også er et flot udvalg af undertøj og livsstilsprodukter.

Pia har hidtil drevet skønheds- og fodklinik fra privatadressen. Klinikken har nu fået sin egen separate afdeling i lokalet, og kunder kan fortsat booke tider efter ønsker og behov.

Maibritt er i det daglige ansat som hjemmesygeplejerske i Hjørring, og hun vil derfor fortrinsvis være i butikken om eftermiddagen og lørdage.

Butikken holder lukket hver mandag og åbner i det daglige fra klokken 12 til 17.30.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste