Fortnite med spaghetti-installationer ...

SFO-elever fra Vrå, Tårs og Løkken gav den gamer-gas hele natten lang

25. marts 2019 kl. 17.18

LØKKEN: Hvem sidder der bag skærmen med cola i sin hånd ...

Det var lige før, den gamle klassiker om Jens Vejmand kunne skrives om, da godt et halv hundrede SFO-elever fra Tårs, Vrå og Løkken fredag aften dukkede op med bærbare, stationere, PlayStations og iPads og Xboxes på Løkken Skole.

Og ikke mindst et hav af ledninger, der snoede sig som en gigantisk spaghetti-installation på bordene, som var stillet op på gangen.

Med udsigten til, at så meget elektronik skulle op at køre, må elmåleren på Løkken Skole have dirret af spænding ...

Snart poppede de velkendte figurer fra spilet Fortnite frem på skærmene, og der blev åbnet for sydende colaflasker samt knasende og knitrende chips-poser.

I et tilstødende lokaler var der madrasser, dyner og soveposer - men da forældrene lørdag morgen kom for at hente deres børn, kunne de konstatere, at mange børn slet ikke havde sovet i løbet af natten.

Det var SFO’en i Løkken - Fristedet - der havde inviteret til netparty.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste