Foreninger viser flaget
Forsamlingsbygningens bestyrelse og Frivilligcenter Hjørring inviterer onsdag 27. september til Foreningsmarked i Østergade 9 mellem klokken 15.30 og 18.
Her vil områdets foreninger have stande og fortælle om deres tilbud.
Foreningen viser flaget i salen på første sal
- Alle er velkomne og det vil være velkomment, hvis vi får gæster, som får lyst til at være frivillige i den sociale verden, lyder det fra arrangørerne.
Foreningsmarkedet kombineres med fejring af Forsamlingsbygningens nyrenoverede facade.
Bagterpblæserne spiller udenfor Forsamlingsbygningen fra klokken 15.30 og klokken 16 indvier borgmester Arne Boelt den nye facade og inviterer indenfor til Foreningsmarkedet. Klokken 16.30 til 17.30 underholder Lars Jakobsens Trio i Caféen, hvor der også serveres gratis kaffe samt kage og suppe til markedspriser.
- Vi har lagt os i selen for at skabe en folkefest, fortæller Keld Christensen.
- Foreningsmarkedet er en præsentation af de mange aktiviteter, der foregår i huset, og målet er først og fremmest synliggørelse.