Billede beskrivelse

Foredrag: Min Sidste Vilje og Arv og Testamente

10. januar 2018 kl. 12.37

På et eller andet tidspunkt i livet er det nødvendigt at tale med sine nærmeste om de svære emner omkring døden. Derfor afholder Hørmested Menighedsråd torsdag den 18. januar klokken 19.30 foredrag om emnet "Min Sidste Vilje" i Menighedshuset.

- Vi får besøg af en bedemand, der fortæller om de muligheder, der er i forhold til ønsker, samt udfyldelse af formularen: Min Sidste Vilje. Karsten Andersen, der er graver ved Hørmested Kirke, er også tilstede sammen med mig. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål om emnet, fortæller formanden for menighedsrådet Bodil Kjær.

I forlængelse af foredraget om "Min Sidste Vilje" har Menighedsrådet inviteret advokat Jens Chr. Larsen fra Brønderslev til at fortælle om "Arv og Testamente" onsdag den 14. februar klokken 19.30 også dette foredrag afholdes i Hørmested Menighedshus. Da Jens Chr. Larsen har arveret som speciale, kan han besvare de mange juridiske spørgsmål, der følger i kølvandet af et dødsfald.

Alle er velkommen til foredragene, og der er fri entre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste