Seneste nyt
Billede beskrivelse

Foredrag i Sindal: Vi mødte Jesus

21. januar 2018 kl. 08.15

Sindal Bibliotek får i næste uge besøg af journalist og forfatter Charlotte Rørth, der i 2015 udgav sin første bog "Jeg mødte Jesus. Bekendelser fra en modvilligt troende".

Den høstede ikke alene roser og stor anerkendelse - den lå også på bestsellerlisten i mere end et år.

Sidste efterår udkom så opfølgeren "Vi mødte Jesus. Og hvad kommer det andre ved?", hvori Charlotte Rørth samler fortolkninger, funderinger, oplevelser og indsigter fra både ukendte og kendte mennesker. Mennesker, der også har oplevet noget, der har været svært at forklare, og besværligt at tale om. Noget helt utroligt.

På Sindal Bibliotek onsdag 31. januar klokken 19 vil forfatteren fortælle om sit arbejde med de to bøger, om at være med til at nedbryde tabuer, og om det menneskelige ved at dele sine oplevelser med andre, uanset indhold.

Billetter kan købes til 75 koner per næse på www.billetten.dk. Biblioteket minder om, at man får rabat, hvis man er medlem af Biblioteksklubben.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste