Fire medaljer til Josefine
Fik metal med hjem til Hjørring fra Landsmesterskabet i atletik
24. august 2018 kl. 09.55
HJØRRING: Hjørring Atletik var repræsenteret ved Landsmesterskabet i atletik afholdt i Nyborg forleden. Der var andet end sommerferie-kage-krummer i Josefine Olesen, som høstede 4 medaljer i alt: Med et kuglestød på 8,21 meter fik hun sølv, bronze i boldkast med et kast på 38,41 meter - og endnu en bronzemedalje i hækkeløb.
Guld-medaljen blev taget med til Hjørring i landsdelskonkurrencen, hvor Josefines gode resultater hjalp med til at Nordjylland kunne blive bedste hold for piger 10-11 år.
Den udendørs atletiktræning er lige startet - tirsdag og torsdag eftermiddag på atletikstadion i Park Vendia, oplyser Hjørring Atletik.